Lav et spørgeskema

Hvordan laver man et spørgeskema?

Sund skepsis og selvkritik – kan det nu passe?

Hvis du vil lave et spørgeskema, ser er her en række gode anbefalinger.
Brug også denne tjekliste for at kontrollere dit spørgeskema: Tjekliste for gode spørgeskemaer

Sidens indhold
Overordnet om spørgeskema-undersøgelser
Seks trin til den gode undersøgelse:
- Problemformulering
- Svargruppe
- Spørgsmål
- Test dit skema
- Hvor og hvordan
- Bearbejdning

Det er vigtigt at skelne mellem videnskabelige undersøgelser, hvor forskeren har brugt oceaner af ressourcer på at sikre, at undersøgelsen er valid.
Med mindre der er tale om en stort tilrettelagt undersøgelse med professionelle forskere i spidsen, kan vi ikke kalde vores undersøgelser for videnskabelige.
Men vi kan bruge undersøgelser til at

• inspirere
• vise tendenser
• tydeliggøre en problemstilling
• underbygge en påstand i en eller anden grad

Derfor er dit ordvalg, når du skriver om din undersøgelse meget vigtigt. Hvad har du indsamlet af data? Er det:

• Voxpop (fx 5 mennesker)
• Større voxpop (fx 15-20 mennesker)
• Mindre rundspørge pStor rundspørge
• Stikprøveundersøgelse
• Lille undersøgelse
• Stor undersøgelse

Og hvad kan du skrive om det: Den

• antyder,
• viser en tendens til,
• underbygger andre udsagn om,
• viser klart, at…

Hvad du kan skrive, afhænger af din dokumentation. Lad altid din undersøgelse stå så gennemskuelig som muligt, så læserne selv kan tage stilling og forsøg hverken at over- eller undersælge din resultater.

Seks trin til den gode undersøgelse

1. Hvad vil du spørge om? Definer dit problem.
2. Hvem vil du spørge? Find din svargruppe.
3. Hvad vil du spørge om? Stil de rigtige spørgsmål. Hvad kan ødelægge det? Pas især på hukommelse og kontekst.
4. Er det godt nok? Test dit skema. Fokusgruppe.
5. Hvordan skal interviewet foregå? Hvor?
6. Hvordan skal du behandle det bagefter?

1. Problemformulering. Hvad vil du undersøge?

• Hvad er problemet, som du vil undersøge?
• Afgræns og definer. Hellere dyb end bred.
• Find allerede eksisterende forskning på området.
• Vær konkret, ikke abstrakt.
• Vær specifik, ikke generel.

2. Svargruppe. Hvem vil du spørge?

• Hvorfor vælger du at spørge netop disse mennesker om det?
• Er de de rigtige mennesker at spørge? Er de de mest relevante, de mest kompetente, de mest troværdige
• Kildekritik!

3. Spørgsmålene. Hvad skal du spørge om?

Der findes tre typer faktuelle spørgsmål:

• Faktuelle-episodiske
• Faktuelle-generelle
• Kundskabsspørgsmål

Eksempler

Faktuelt-episodiske 

• Hvornår så du sidst dine barn/et eller flere af dine børn?
• Hvilke tv-kanaler så du i går?
• Stemte du ved det sidste folketingsvalg?
• Hvor mange gange har du været til tandlæge sidste år?
• Hvornår har du sidst fået målt Deres blodtryk?
• Har en læge fortalt dig, at du har slidgigt?

Faktuelt-generelle 

• Har du fuldført en erhvervsuddannelse?
• Hvem bor i lejligheden/huset foruden dig?
• Hvor lang er din normale ugentlige arbejdstid?
• Har du nogen bibeskæftigelse?
• Hvor ofte er du normalt sammen med venner?
• Bruger du regelmæssigt eller til stadighed medicin?

Kundskabsspørgsmål 

• Hvor mange indbyggere er der i den by, hvor du bor?
• Ved du, om der findes en handicapombudsmand i Danmark?
• Hvilken myndighed driver sygehusene i Danmark?
• Cirka hvor mange mennesker tror du blev dræbt ved færdselsulykker i Danmark sidste år?

Der findes to typer holdningsspørgsmål

• Specifikke
• Generelle

Eksempler

Generelle holdningsspørgsmål 

• Hvor vigtigt mener du, at følgende forhold er, hvis man skal opnå en høj social position i Danmark?
• Er handicappedes forhold efter din mening alt i alt så gode her i landet, som det er muligt?
• Hvad mener du om det nuværende skattetryk?
• Hvis der skal bruges flere penge på sygehusene, hvorfra skal disse penge så først og fremmest skaffes?

Specifikke holdningsspørgsmål 

• Hvordan vurderer du i almindelighed dine muligheder for at påvirke sundhedsvæsenets behandling af dig selv eller dine nære pårørende?
• Forestil Dem, at du skal på en fem timers togrejse. Hvad er så det nærmeste sted i forhold til dig, de voksne passagerer, jeg nu nævner, kunne sidde, hvis du skulle føle dig  tilpas under rejsen?:  A. En blind? B. En døv? C. En kørestolsbruger? D. En evnesvag? [etc.]
• Levede projektet op til dine forventninger?

Andre aspekter af spørgsmålene

Tid

• Fortid – hvornår flyttede du hjemmefra?
• Nutid – hvor bor du nu?
• Fremtid – hvor regner du med at bo efter din studietid?

Temaer 

• Spørgeblokke
• Opbygning af en spørgerække

Husk baggrundsspørgsmålene

• Alder
• Køn
• Statsborgerskab
• Husstand
• Uddannelse (skole og erhvervsuddannelse)
• Job
• Samt ALLE DE SPØRGSMÅL, SOM KVALIFICERER PERSONEN I DEN KONKRETE SAMMENHÆNG

Husk relevante svar og svarintervaller

• Relevante svarkategorier – brug fokusgruppen
• Sørg for at intervallerne er brugbare i forhold til dine konklusioner: små eller store/mange eller få

Hjælp svarpersonen med at huske, så svarene bliver ‘korrekte’

• ved at spørge konkret
• afgrænse temaer
• hjælp med hukommelsen
• test dit skema

Test dit skema

Test dine spørgsmål på nogle andre end dig selv:

• En fokusgruppe – et lille udsnit af dem, du vil spørge.
• Eksperter.
• Andre?

Hvor og hvordan skal interviewet foregå

• Ansigt til ansigt
• Telefon
• Post/mail

Fordele og ulemper ved de to metoder står på skemaet, som du kan downloade her: Tjekliste for gode spørgeskemaer

Efterbehandlingen

• Sund skepsis og selvkritik – kan det nu passe?
• At turde tro på egne resultater – det passer!
• Men fremlæg altid baggrunden – kære læser, kontroller selv, at det passer!
• Lav grundig research

At undre sig

Når man er et nysgerrigt menneske, der gerne vil lære mere om den verden, vi lever i, og de mennesker og andre væsener, der befolker den, så undrer man sig også.

Brug grundig research

Her er en historie om det.

Jeg undrede mig en dag over, at cykelstien hen til universitetet blev fejet af en mand i en lille Bobcat. I stedet for at cykle forbi stoppede jeg op og sagde hej til manden.
“Hvor dejligt at du fejer cykelstien,” sagde jeg.
“Ja, men det er ikke for din skyld,” sagde han og grinede, som om han bar en stor hemmelighed.
“Nå, hvem er det så for?”
“Det er, fordi statsministeren kommer forbi lidt senere, og han skal måske gå en tur rundt her. Derfor skal alle bladene fjernes.”

Som lokaljournalist giver det mig anledning til undersøge, om vi har skrevet den nyhed, om det måske bør dækkes, og jeg spørger mig selv: “Hvad skal statsministeren på min cykelsti i dag?”

Der er konstant ting at undre sig over, og man skal altid lytte, når mennesker deler deres erfaringer, fordi måske kan det blive til en nyhedshistorie, der er væsentlig for andre end det ene menneske.

Som journalist kværner idegeneratoren og undre-musklen hele tiden:

Hvorfor koster benzinen tit næsten det samme på to tankstationer ved siden af hinanden?
Hvorfor er kassebåndet så langt i Aldi foran kassen, men kort bagved kassen?
Hvorfor kalder Odense sig cyklisternes by?
Hvorfor skal statsledere have jakkesæt på?
Hvorfor koster det penge at få ordnet en tand, men ikke en kæbe?
Hvorfor er der kun en slags kantine på universitetet?
Hvorfor griner nogle kvinder meget, hvis de er nervøse?
Hvorfor er der ingen kvindelige professorer på statskundskab i Odense, men masser i Aalborg?
Hvis hun har oplevet at blive snydt på den måde, hvor mange andre bliver så snydt på den måde?
Hvis han er blevet fejlopereret, hvor mange gange sker det så på landsplan?
Hvis jeg skal vente to timer i Borgerservice idag, gælder det så hver dag? Hvorfor hedder det egentlig Borgerservice?
Hvis mit internet/telefon/kabel-tv/elnet er nede, gælder det så resten af byen?
Hvorfor er der så mange mikrobryggerier, men ikke så mange mikromejerier?

Som nyhedsjournalist kan det nærmest blive en besættelse. Nyhederne står i kø, når man først får øjnene op for det.

Man træner kun sin undremuskel ved at bruge den dagligt. Ellers bliver den slap og forhindrer ideer i at opstå.

Afprøv din ide

Her er en række spørgsmål, som du kan stille til din ide.

• Vil læserne være interesserede i denne historie? Hvorfor?
• Hvilke nyhedskriterier kan du påpege? Er historien værd at forfølge?
• Hvad ved du allerede? Er der noget, som du tager for givet? Hvad kan du dokumentere?
• Hvordan vælger du dine kilder?
• Hvilke informationer forventer du at få fra kilderne?
• Hvad er fakta?
• Er der nogle ubesvarede spørgsmål?
• Er historien god nok?
• Hvis ja: Hvad gør du nu?
• Hvis nej: Hvilke andre historier/vinkler kan man udvikle ud af denne historie? Eller tilbage til start – ny ide?

iderummet

For at komme i en sindstilstand, hvor du kan generere ideer, er de fleste af os nødt til at finde fred og ro til at tænke.
Det handler om at skabe tid og rum til at få en ide.

Hør, hvad komikeren John Cleese på YouTube gør, når han skal være kreativ.

John Cleeses råd er enkle:

• lær noget nyt hver dag
• sov på det – det kan være nyttigt, hvis du går i stå
• lad dig ikke forstyrre – forstyrrelser gør det svært at komme tilbage i rette modus
• ingen ved, hvor ideer kommer fra
• skab dig en ramme i både tid og fysisk sted – en oase
• at have meget travlt og være kreativ kan være en udfordring

Det er den kombination af travlhed og krav om ide-rigdom, som journalister står overfor hver eneste dag.

Hvad kan du gøre?

1. Sæt dig ind i rollen som modtager – hvad vil din læser/lytter/seer gerne have? Træd ud af rollen som studerende. Nu er du fx mand, 43 år, læser primært Ekstra Bladets sportssider.
2. Hvor bor du? Hvad er dit arbejde? Hvad laver du i din fritid? Hvem er dine venner?
3. Hvad vil du gerne vide noget om?
4. Hvad er vigtigt for dig at vide?

Ide

Hvor får man ideer?

HVOR FÅR JOURNALISTEN SINE IDEER FRA?

Det kan virke angstprovokerende, når man skal ud og få ideer til nyheder. For journalister bliver det efterhånden en vane at skabe sig en rutine, hvor man kan få sine ideer.
Frem for alt gælder det om at have øjne og ører åbne og at snakke med mennesker, man møder.

Journalister får generelt deres ideer fra:

• Dagblade, ugeaviser, magasiner, tidsskrifter, fagblade, foreningsblade osv. Læs alt hvad du kommer i nærheden af – og både artikler, noter og annoncer. Klip ideer ud, og gem dem i et idearkiv. Begynd allerede nu. Det vil lette dig senere.

• Hjemmesider. Danske og udenlandske. Her gemmer sig et hav af ideer.

• Pressemeddelelser. Ofte ligger historien ikke i det pressemeddelelsen handler om, men måske giver den ideer til helt andre historier.

• Plakater, opslag osv. Kig på plakater og opslag overalt hvor du færdes, på uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser, i beboerhuse, på biblioteker, i supermarkeder osv.

• Familie, venner og bekendte. Hold ørerne åbne når du snakker med faster Oda, naboen, børnehavepædagogen og pigen i døgnkiosken. Såkaldt almindelige mennesker har masser af historier – enten til direkte brug eller til idearkivet.

• (Mere eller mindre) tilfældige møder. Åbn munden og snak med folk du møder i bussen, i toget, i kassekøen, på bænken i parken, på værtshuset osv.

• Ture. Shoppingture, søndagsture, cykelture, togture. Hold øjne og ører åbne. Undr dig.

• Rejser. Her får man tit nye indtryk der sætter hverdagen i relief og dermed fostrer nye ideer.

• Henvendelser fra læserne. Læserne ringer jævnligt ind med historier. Nogle kan bruges, andre ikke. Men de fleste er værd at tjekke.

• Samtaler med kilder. Spørg ’hvad sker der ellers?’ eller ’hvordan gik det egentlig med den og den sag?’ når du alligevel snakker med en kilde.

Argumentation

Sådan skriver du din argumentanalyse

Når du laver argumentanalyse af en artikel, begynder du med at finde artiklens hovedpåstand. Hovedpåstanden er lig med vinklen.

Få evt. en anden til at læse artiklen igennem – uden først at fortælle, hvad den handler om, og bed så vedkommende kort redegøre for, hvad vinklen er. Hvis det er svært for din læser at udtrykke det, eller hvis han/hun nævner en anden vinkel, end du har valgt, er der noget galt med vinklingen, og du må revidere din rubrik, underrubrik og indledning/kerneafsnit.

Du kan også lave testen på dig selv. Læg opgaven fra dig, og formulér din vinkel kort og præcist. Tjek dernæst, at det rent faktisk er den vinkel, du præsenterer i rubrik, underrubrik og indledning/kerneafsnit.

Herefter finder du dokumentationen for vinklen (belægget for hovedpåstanden). I undersøgende journalistik er der som regel flere belæg, der tilsammen dokumenterer hovedpåstanden. Det kan være undersøgelser, rundspørger, mundtlige kilder, egne iagttagelser o.a.

Når du har fundet belæggene, går du ind i hvert enkelt belæg og overvejer, om det er solidt. Det gør du ved at konstruere hjemlen og forholde dig til den. Her er det overordnede spørgsmål som regel: Er kilderne troværdige? Er den undersøgelse, du har brugt, uddybet nok (evt. i en sidehistorie, en faktaboks eller en grafik)? Har du spurgt tilstrækkelig mange til, at du kan konkludere noget ud fra deres udsagn? Er de mundtlige kilder præsenteret grundigt nok til, at de fremstår troværdige? Beskriver dine iagttagelser det problem, vinklen omhandler?

Undersøg også, om dokumentationen for din hovedpåstand står i begyndelsen af artiklen, så læserne ikke oplever, at kilderne forholder sig til et spørgsmål, som endnu ikke er dokumenteret.

Endelig tjekker du, om der er nogen undtagelser fra hovedpåstanden, der betyder, at du skal lægge et forbehold ind i vinklen (styrkemarkør).

Det vil være klogt også at lave argumentanalyse på vigtige underpåstande og på hovedkildernes argumentation, men det er frivilligt, om du vil medtage disse analyser i rapporten.

…..

Husk, at argumentanalysen ikke træder i stedet for analyser af kilders troværdighed, fairness osv., men er et supplement, der hjælper dig med at få dit budskab præcist og dokumenteret ud til læserne. Det hjælper jo ikke, at du har dokumentationen i orden, hvis læserne ikke bliver delagtiggjort i den.

Dokumentation

Hvordan dokumenterer du din historie?

”In journalism there has always been a tension between getting it first and getting it right.” Ellen Goodman, columnist, 1993
”News is a first rough draft of history that can never be completed in a world we can never really understand.” Philip L. Graham,Washington Post

Men vi skal selvfølgelig gøre vores bedste for at få den opnåelige og mest fair version af virkeligheden, som vi kan.

Hver gang du fremfører en påstand, skal du dokumentere den. ’Påstand’ skal ses i den bredeste forstand.

Det er en god ide at gennemføre en line-by-line gennemgang af dit manus for at finde ud af, om du har styr på dine fakta.
Hver eneste gang du påstår noget, skal du kunne dokumentere det.

Er der belæg for vinklen/påstanden?

• Er der undtagelser?
• Skal der sættes forbehold/styrkemarkører ind?
• Står belægget i umiddelbar forlængelse af vinklen/påstanden?
• Bruges citaterne til at underbygge vinklen?
• Er kilderne grundigt præsenteret, så de fremstår som troværdige?
• Får kilderne lejlighed til at begrunde deres synspunkter i citater/referater?