søndag den 3. juni 2018

Ide

Hvor får man ideer?

HVOR FÅR JOURNALISTEN SINE IDEER FRA?

Det kan virke angstprovokerende, når man skal ud og få ideer til nyheder. For journalister bliver det efterhånden en vane at skabe sig en rutine, hvor man kan få sine ideer.
Frem for alt gælder det om at have øjne og ører åbne og at snakke med mennesker, man møder.
Journalister får generelt deres ideer fra:
  • Dagblade, ugeaviser, magasiner, tidsskrifter, fagblade, foreningsblade osv. Læs alt hvad du kommer i nærheden af – og både artikler, noter og annoncer. Klip ideer ud, og gem dem i et idearkiv. Begynd allerede nu. Det vil lette dig senere.

  • Hjemmesider. Danske og udenlandske. Her gemmer sig et hav af ideer.

  • Pressemeddelelser. Ofte ligger historien ikke i det pressemeddelelsen handler om, men måske giver den ideer til helt andre historier.

  • Plakater, opslag osv. Kig på plakater og opslag overalt hvor du færdes, på uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser, i beboerhuse, på biblioteker, i supermarkeder osv.

  • Familie, venner og bekendte. Hold ørerne åbne når du snakker med faster Oda, naboen, børnehavepædagogen og pigen i døgnkiosken. Såkaldt almindelige mennesker har masser af historier – enten til direkte brug eller til idearkivet.

  • (Mere eller mindre) tilfældige møder. Åbn munden og snak med folk du møder i bussen, i toget, i kassekøen, på bænken i parken, på værtshuset osv.

  • Ture. Shoppingture, søndagsture, cykelture, togture. Hold øjne og ører åbne. Undr dig.

  • Rejser. Her får man tit nye indtryk der sætter hverdagen i relief og dermed fostrer nye ideer.

  • Henvendelser fra læserne. Læserne ringer jævnligt ind med historier. Nogle kan bruges, andre ikke. Men de fleste er værd at tjekke.

  • Samtaler med kilder. Spørg ’hvad sker der ellers?’ eller ’hvordan gik det egentlig med den og den sag?’ når du alligevel snakker med en kilde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar