Lav et spørgeskema

Hvordan laver man et spørgeskema?

Sund skepsis og selvkritik – kan det nu passe?

Hvis du vil lave et spørgeskema, ser er her en række gode anbefalinger.
Brug også denne tjekliste for at kontrollere dit spørgeskema: Tjekliste for gode spørgeskemaer

Sidens indhold
Overordnet om spørgeskema-undersøgelser
Seks trin til den gode undersøgelse:
- Problemformulering
- Svargruppe
- Spørgsmål
- Test dit skema
- Hvor og hvordan
- Bearbejdning

Det er vigtigt at skelne mellem videnskabelige undersøgelser, hvor forskeren har brugt oceaner af ressourcer på at sikre, at undersøgelsen er valid.
Med mindre der er tale om en stort tilrettelagt undersøgelse med professionelle forskere i spidsen, kan vi ikke kalde vores undersøgelser for videnskabelige.
Men vi kan bruge undersøgelser til at

• inspirere
• vise tendenser
• tydeliggøre en problemstilling
• underbygge en påstand i en eller anden grad

Derfor er dit ordvalg, når du skriver om din undersøgelse meget vigtigt. Hvad har du indsamlet af data? Er det:

• Voxpop (fx 5 mennesker)
• Større voxpop (fx 15-20 mennesker)
• Mindre rundspørge pStor rundspørge
• Stikprøveundersøgelse
• Lille undersøgelse
• Stor undersøgelse

Og hvad kan du skrive om det: Den

• antyder,
• viser en tendens til,
• underbygger andre udsagn om,
• viser klart, at…

Hvad du kan skrive, afhænger af din dokumentation. Lad altid din undersøgelse stå så gennemskuelig som muligt, så læserne selv kan tage stilling og forsøg hverken at over- eller undersælge din resultater.

Seks trin til den gode undersøgelse

1. Hvad vil du spørge om? Definer dit problem.
2. Hvem vil du spørge? Find din svargruppe.
3. Hvad vil du spørge om? Stil de rigtige spørgsmål. Hvad kan ødelægge det? Pas især på hukommelse og kontekst.
4. Er det godt nok? Test dit skema. Fokusgruppe.
5. Hvordan skal interviewet foregå? Hvor?
6. Hvordan skal du behandle det bagefter?

1. Problemformulering. Hvad vil du undersøge?

• Hvad er problemet, som du vil undersøge?
• Afgræns og definer. Hellere dyb end bred.
• Find allerede eksisterende forskning på området.
• Vær konkret, ikke abstrakt.
• Vær specifik, ikke generel.

2. Svargruppe. Hvem vil du spørge?

• Hvorfor vælger du at spørge netop disse mennesker om det?
• Er de de rigtige mennesker at spørge? Er de de mest relevante, de mest kompetente, de mest troværdige
• Kildekritik!

3. Spørgsmålene. Hvad skal du spørge om?

Der findes tre typer faktuelle spørgsmål:

• Faktuelle-episodiske
• Faktuelle-generelle
• Kundskabsspørgsmål

Eksempler

Faktuelt-episodiske 

• Hvornår så du sidst dine barn/et eller flere af dine børn?
• Hvilke tv-kanaler så du i går?
• Stemte du ved det sidste folketingsvalg?
• Hvor mange gange har du været til tandlæge sidste år?
• Hvornår har du sidst fået målt Deres blodtryk?
• Har en læge fortalt dig, at du har slidgigt?

Faktuelt-generelle 

• Har du fuldført en erhvervsuddannelse?
• Hvem bor i lejligheden/huset foruden dig?
• Hvor lang er din normale ugentlige arbejdstid?
• Har du nogen bibeskæftigelse?
• Hvor ofte er du normalt sammen med venner?
• Bruger du regelmæssigt eller til stadighed medicin?

Kundskabsspørgsmål 

• Hvor mange indbyggere er der i den by, hvor du bor?
• Ved du, om der findes en handicapombudsmand i Danmark?
• Hvilken myndighed driver sygehusene i Danmark?
• Cirka hvor mange mennesker tror du blev dræbt ved færdselsulykker i Danmark sidste år?

Der findes to typer holdningsspørgsmål

• Specifikke
• Generelle

Eksempler

Generelle holdningsspørgsmål 

• Hvor vigtigt mener du, at følgende forhold er, hvis man skal opnå en høj social position i Danmark?
• Er handicappedes forhold efter din mening alt i alt så gode her i landet, som det er muligt?
• Hvad mener du om det nuværende skattetryk?
• Hvis der skal bruges flere penge på sygehusene, hvorfra skal disse penge så først og fremmest skaffes?

Specifikke holdningsspørgsmål 

• Hvordan vurderer du i almindelighed dine muligheder for at påvirke sundhedsvæsenets behandling af dig selv eller dine nære pårørende?
• Forestil Dem, at du skal på en fem timers togrejse. Hvad er så det nærmeste sted i forhold til dig, de voksne passagerer, jeg nu nævner, kunne sidde, hvis du skulle føle dig  tilpas under rejsen?:  A. En blind? B. En døv? C. En kørestolsbruger? D. En evnesvag? [etc.]
• Levede projektet op til dine forventninger?

Andre aspekter af spørgsmålene

Tid

• Fortid – hvornår flyttede du hjemmefra?
• Nutid – hvor bor du nu?
• Fremtid – hvor regner du med at bo efter din studietid?

Temaer 

• Spørgeblokke
• Opbygning af en spørgerække

Husk baggrundsspørgsmålene

• Alder
• Køn
• Statsborgerskab
• Husstand
• Uddannelse (skole og erhvervsuddannelse)
• Job
• Samt ALLE DE SPØRGSMÅL, SOM KVALIFICERER PERSONEN I DEN KONKRETE SAMMENHÆNG

Husk relevante svar og svarintervaller

• Relevante svarkategorier – brug fokusgruppen
• Sørg for at intervallerne er brugbare i forhold til dine konklusioner: små eller store/mange eller få

Hjælp svarpersonen med at huske, så svarene bliver ‘korrekte’

• ved at spørge konkret
• afgrænse temaer
• hjælp med hukommelsen
• test dit skema

Test dit skema

Test dine spørgsmål på nogle andre end dig selv:

• En fokusgruppe – et lille udsnit af dem, du vil spørge.
• Eksperter.
• Andre?

Hvor og hvordan skal interviewet foregå

• Ansigt til ansigt
• Telefon
• Post/mail

Fordele og ulemper ved de to metoder står på skemaet, som du kan downloade her: Tjekliste for gode spørgeskemaer

Efterbehandlingen

• Sund skepsis og selvkritik – kan det nu passe?
• At turde tro på egne resultater – det passer!
• Men fremlæg altid baggrunden – kære læser, kontroller selv, at det passer!
• Lav grundig research