Interview

Der findes tre slags kilder:

• Ekspertinterview
• Partsinterview
• Erfaringsinterview

Ved at klikke på interviewtypen finder du flere informationer om de tre typer interviews.

Ekspertinterviewet: Her søger intervieweren oplysning fra eksperter – personer, som i en aktuel sammenhæng besidder en stor viden om et afgrænset emne.
Ekspertinterviewet appellerer til opbygning af viden/væsentlighed/forståelse af nyhed. Denne form for nyheder er nogle gange henvist til særlige sektioner i mediet.
Eksperter bruges ofte i researchfasen uden at de bliver citeret direkte. Måske som hjælp til at forstå eller tolke kompliceret materiale.

Partsinterviewet: Her søger intervieweren årsager til og begrundelser for en persons holdninger, meninger og beslutninger.
Partsinterviewet appellerer til konflikt og stillingtagen.
Partsinterviewet er ofte en del af en længere sag/løbende konflik mellem politiske, juridiske, ideologiske eller økonomiske grupperinger som arbejdsgiver/lønmodtagere, kriminelle/lovlydige, mænd/kvinder.
Reglen er, at hører man den ene part skal man også høre den anden part. I klassiske medier gerne i samme artikel/indslag, mens man på web godt kan opdele, så parterne optræder i forskellige artikler.

Erfaringsinterviewet: Her ønsker intervieweren, at en person fortæller om egne oplevelser, erfaringer og følelser.
Erfaringsinterviewet appellerer til identifikation. Og nogle gange til fascination – oplevelse.
Erfaringsinterviewet fungerer nogle gange som ren underholdning, andre gange som væsentlige debatskabende cases.

Hvordan starter du dit interview?

Helt grundlæggende kan du starte med at stille åbne spørgsmål:

De faktuelle spørgsmål er:

• Hvem
• Hvor
• Hvornår

De overordnede spørgsmål er:

• Hvad (kan også nogle gange være faktuel)
• Hvordan
• Hvorfor

Dødssynderne

De syv dødssynder

1. Vi stiller ikke noget spørgsmål
2. Vi stiller to spørgsmål på en gang
3. Det overbebyrdede spørgsmål
4. Spørgsmål med indlagte kommentarer
5. Aftrækkerord
6. Overdrivelse
7. Lukkede spørgsmål

Påvirkninger

Det er en god ide at overveje, hvordan balancen er i dit interview på tre områder:

En ubalance i de følgende tre dimensioner kan resultere i et dårligere interview.

• Magtdimensionen: magt ↔ afmagt
• Sympatidimensionen: sympati ↔ antipati
• Videndimensionen: viden ↔ uvidenhed

Hvis du er bevidst om dimensionerne, kan du måske korrigere, så balancen bliver knap så skæv, og så du får stillet de rigtige spørgsmål.

Hvem bestemmer her?

Føler du magt overfor kilden eller afmagt?
Gør det, at du ikke stiller visse spørsmål, eller at du tyranniserer kilden?
Hvad gør det ved de svar, du får?

Magtpersoner optræder ofte i partsinterview.
Afmagtspersoner optræder ofte i ofte erfaringsinterview.

Pas på: Du kan godt have magten, selv om du ikke tror det.

Hvem kan lide hvem her?

Føler du sympati for kilden eller det modsatte?

Sympati og antipati kan optræde i alle typer interviews.

Pas på: Det påvirker din dømmekraft og evne til at stille spørgsmål, hvis du holder med eller er imod kilden.

Hvem ved hvad her?

Hvis du ved en masse om emnet eller det modsatte: Hvis du ved ingenting, og kilden ved det hele.
Det betyder meget for interviewet, for nogle kilder/sager kræver, at du er inde i tingene, andre historier kræver, at du stiller de mest banalse spørgsmål for at du lykkes.

Optræder især i ekspert- og partsinterview.

Pas på:

Hvornår vil du udstille din egen uvidenhed?

Hvornår bør du udstille din kildes uvidenhed?

Interview partskilder

Et godt interview er resultat af god forberedelse og gode spørgsmål.

Forberedelsens fem faser:

1. Research
2. Målsætning
3. Strategi
4. Aftale
5. Briefing

1. Research er VIDEN

• faktaresearch
• personresearch
• hvad jeg skal vide for at kunne lave en realistisk og meningsfuld målsætning?

2. Målsætning

• Hvad skal interviewpersonen som minimum sige, for at min målsætning er opfyldt?

3. Strategi

• Hvad gør jeg for at nå målsætningen i retning af spørgeteknik og kontrakt med interviewpersonen?

4. Aftale

• Aftale med interviewpersonen om tid, sted, emne og afgrænsning.

5. Briefing

• Gensidig bindende kontrakt om indhold, forløb, formuleringer og præmisser.

Spørgeteknikken:

Et interview er en planlagt og styret formidling af et menneskes holdninger, argumenter, viden, oplevelser og erfaringer.

Dårlige og                                 gode spørgsmålupræcise og lange                    præcise og korte
indeholder ’støj’                       renset for ’støj’ (fortolkningsmuligheder)
ofte lukkede                               ofte åbne
appellerende                             udfordrende
anklagende                                undersøgende
aggressive                                  venlige
skaber uklarhed                       skaber klarhed
fjerner styring                          sikrer styring
spilder tid                                     sparer tid

Overvejelser inden interviewet

• Hvad ville jeg selv svare?
• Hvad vil ip helst ikke tale om?
• Hvad vil ip helst tale om?
• Hvordan vil ip typisk svare/reagere?
• Hvilke grunde har ip til at medvirke?
• Hvilke budskaber vil ip aflevere?
• Hvilken overbevisning har ip?

Sæt dig et mål for interviewet

Mål: Interviewpersonen skal fortælle/forklare at…

Interviewmålet skal være: enkelt, afgrænset, operationelt.

Almindelige fejl:

• Pas på attitude.
• Åbne og lukkede spørgsmål, lave en kvotient, men der skal være en overvægt af åbne spørgsmål.
• Interview-personen skal tale mest.

Interview erfaringskilder

Et erfaringsinterview kræver nogle andre teknikker end fx parts- eller ekspertinterviewet.
Du skal få din kilde til at fortælle sin historie.

Det vigtigste for et godt erfaringsinterview er

• Nærvær – at du lytter og er til stede i rummet
• Tid og ramme – at du og ip har tid til at snakke sammen, og at stedet er det rigtige
• Spørgsmål – progression og essens – hold fast i, hvad det handler, for ofte vil erfaringskilder gerne øse ud af alle deres erfaringer – og det er mange…

Nærvær

Der er tre måder at være nærværende på:

• solidaritet (normativt) – du holder med interviewpersonen
• familiaritet (kognitivt) – du fortæller, at du selv har prøvet noget lignende
• affekt (emotionelt) – du lever dig ind i interviewpersonens erfaringer

Kilde: Svennevig, Jan: Getting Acquainted in Conversation. John Benjamins Publishing Company, 1999.

Pas på med alle tre former for nærvær i interviewet og brug dem med omtanke:

• Solidaritet forhindrer dig i at være kritisk – du kommer til at holde for meget med kilden.
• Familiaritet kan bevirke, at kilden skal forholde sig til din historie og kommer for tæt på dig – du kan miste din rolle som professionel interviewer og fylde for meget.
• Affekt kan være støjende for kilden og forhindre dig i at forholde dig kritisk.

Kilde: Jan Svennevig: Getting Acquainted in Conversation. John Benjamins Publishing Company, 1999.

Faldgruben

Den største faldgrube ved erfaringsinterviews er netop, at du ikke forholder dig kritisk, fordi du kommer til at holde med din kilde.
Se mere om det under interviewets dimensioner.
Husk, at uden kritiske spørgsmål bliver kilden kedelig, endimensional og utroværdig.

• Hvorfor gør du ikke selv noget ved det?
• Hvorfor går du bare ikke på arbejde?

Teknikker

Der findes flere måder at gøre det på, og du skal vælge den, der passer til dig og kilden:

• papegøje-teknik
• aktiv lytning
• appreciative inquiry
• ”hypnotisk” spørgeteknik

Interview ekspertkilder

Eksperter:

• Bryder sig sjældent om stramme vinkler. De vil helst have det hele med.
• Har tendens til at tale abstrakt.
• Bruger fagudtryk fra deres egen verden.

Hvad kan vi gøre ved det?

• Lav en klar kontrakt, som begge parter er enige om.
• Giv eksperten mulighed for at læse artiklen igennem og arbejde med på den.
• Forklar eksperten, at det er din opgave at formidle hans/hendes budskab, så det er til at forstå.
• Gør eksperten til allieret i et fælles projekt.
• Spørg til du selv forstår – vær ikke bange for at virke dum.
• Lad være med at antyde, at kilden er dårlig til at formulere sig.
• Opsummer med jævne mellemrum for at tjekke, at du har forstået det rigtigt.
• Vær opmærksom på, at jeres samtale ikke bliver indforstået.
• Bed eksperten konkretisere og komme med eksempler.
• Bed eksperten oversætte fagudtryk til hverdagssprog.

Ideer til spørgsmål:

• Kan du prøve at forklare det, så mine læsere forstår det?
• Kan du give et eksempel?
• Findes der et andet ord for det?
• Kan man sammenligne det med noget fra hverdagslivet?