Kontroller din artikel

Det lille tjek

• Find potentielle fejl
• Konsulter journalist eller andre ansvarlige (foto, grafik, redaktør)
• Tjek selv skriftlige og elektroniske ressourcer (web/intranet)
• Konsulter kolleger
• Kontroller svar og kilder

Det lidt større tjek

• Konsulter bibliotekarer, researchere eller andre interne eksperter
• Databasesøgninger (gratis eller mod betaling): Infomedia, LexisNexis etc.
• Dybere net-søgning

Det store tjek

Grundig evaluering og validering af mundtlige og skriftlige kilder.

• Find flere nye specialiserede kilder og eksperter.
• Interview validerende/ikke validerende kilder.
• Mere end en kilde på alle væsentlige punkter.
• Brug af offentlige registre/databaser.
• Due diligence på alle tal og grafer.
• Hjælp fra mest uvildige eksperter til kontrol af påstande og tal.
Kontrol af fakta i det hele taget.

Genrerne

• Nyhed:
  Kort artikel der præsenterer en ny bid af virkeligheden for læserne. Med ny menes, enten 1) at det lige er sket, 2) at det viser en ny vinkel på en allerede kendt sag, eller 3) at det er nyt for størstedelen af læserne.
• Case:
  Artikel, der viser essensen af historien ved hjælp af et eksempel, oftest et menneske. Casen skal give den menneskelige vinkel på historien og gøre abstrakte begreber forståelige for læserne.
• Reportage:
  Artikel, der ved hjælp af beskrivelser, interview og baggrund formidler enten 1) en begivenhed eller 2) et miljø til læserne. I reportagen er journalisten læsernes øjne og ører på stedet.
• Interview: 
  Artikel, hvor interview ikke blot er en del af researchen og formidlingen, men selve substansen i artiklen. En bred genre med mange forskellige udtryk, for eksempel portræt-interview, case-interview og ekspert-interview.
• Baggrund: 
  Længere artikel, der fordyber sig i et mere kompleks emne. Baggrunden er en mutant-genre, for i formidlingen kan indgå andre genrer som fx feature-elementer, cases, reportage og interviews.
• Feature:
  Show, don’t tell. I featuren viser journalisten, hvad der sker – han fortæller ikke om det. Artiklen skal at give læseren den samme oplevelse, som journalisten selv eller hans hovedperson har haft. Featuren består ofte af nogle udvalgte scener blandet med faktaoplysninger i en bestemt rækkefølge

Skriveblokering

Der findes to slags skriveblokering,

1. Man ved godt, hvad man vil skrive, men ikke hvordan.
2. Man ved godt, hvordan man vil skrive, men ikke hvad.

Formatangst. Den første er en blokering på grund af formatet.
Vigtigste råd: Slip formatet løs. Gør ikke formkravet til en forhindringsbane.

• Sluk for din indre bøddel.
• Glem alt om formater og formelle krav.
• Skriv og skriv det om bagefter.

Skrivetips:

• Skriv det uden at kunne se det ved at slukke for din skærm.
• Hold en pause, gå en tur og tænk det hele igennem.
• Få en kollega til at tænke formatet igennem med dig.

Information overload eller underload. Den anden en blokering på grund af for meget eller for lidt viden.
Vigtigste råd: Slip din viden løs. Få klarhed over, hvad du faktisk ved.

• Diskuter med en kollega, hvad din vinkel er.
• Skaf dig overblik over dit matteriale: Sæt fx gule lapper op på væggen eller på dit skrivebord med dine vigtigste pointer.
• Kill your darlings. Er der noget, som du vil have med, og som du ikke har? Kan du virkelig ikke undvære det? Eller er der noget, som du vil have med, men som ikke passer ind. Smid det ud.
• Er der noget du gerne vil have frem, som der ikke findes det nødvendige dokumentation for?
• Kan du vinkle anderledes eller skal du researche mere?

Skrivetips, hvis du synes, at du ikke ved nok:

• skriv alt, hvad du ved ned i stikordsform
• noter manglerne i din research
• forsøg at vinkle om, så historien kan skrives, eller indhent flere informationer
• hvilken historie kan du skrive allerede

Skrivetips, hvis du synes, at du ved alt for meget:

• organiser din viden
• brug gule post-it, mindmap, excel eller andre former for systematik, så du får overblik
• find din vinkel
• prioriter dine informationer i bunkerne “skal med” “bør med” og “kan godt undværes” i forhold til din vinkel. Vær hård.
• skriv din disposition med din vinkel/arbejdsrubrik som styrepind.
skriv din historie

Nyheden

Sådan skriver du en nyhed.

Det er meget forskelligt, hvordan journalister griber det an, når de skal skrive en artikel.
Nogle begynder med at skrive rubrik og underrubrik. Andre starter med indledningen.
For at vide, hvad du bedst kan lide, må du øve dig på at gøre det på forskellige måder.

Gode råd

1. Brug Bæversynopsen, hvis du ikke allerede har brugt den i dit arbejde.
2. Skriv en disposition med din vinkel som den røde tråd.
3. Vælg dine bedste kilder og de bedste citater ud.
4. Skriv hvad du ved: Skriv din historie igennem uden at skele til stavefejl og uden at kritisere dig selv.
5. Arbejd særligt koncentreret med din rubrik, underrubrik, indledning og kerneafsnit.
6. Revider og skriv igennem igen, helst med hjælp fra andre.
Hvis du går i stå, læs og følg rådene om skriveblokering

Find din vinkel

Definition: En vinkel er det udsnit af virkeligheden du vælger at vise læserne/lytterne/seerne.
Tænk på emnet for din historie som en cirkel. Din vinkel er det udsnit af cirklen du vælger at beskæftige dig med. Din historie kommer altså ikke til at fortælle alt om emnet. Den kommer til at fortælle et enkelt aspekt af emnet.

Når du skal finde din vinkel:

• Forestil dig, at du kun har 30 sekunder til at fortælle en ven det vigtigste, der er sket, eller du har fundet ud af. Du løber hen imod ham og udbryder: ”Nu skal du bare høre!” Der er stor sandsynlighed for, at det er din vinkel.
• Vinklen skal formuleres som en sætning. Vinklen er altså ikke: ”Jeg vil fortælle om de kvindelige studerendes kjoler”. Men: ”Jeg vil fortælle, at de kvindelige studerendes kjoler slår alle rekorder i opfindsomhed”.
• Man kan også sige, at vinklen er en påstand (”De kvindelige studerendes kjoler slår alle rekorder i opfindsomhed”), og at resten af artiklen er underbygningen af denne påstand.
• Spørg dig selv, hvad der gør den her sag interessant for andre: Hvad er det nye eller overraskende i sagen? Brug nyhedskriterierne.
• Lav en hypotese og brug den som arbejdstitel, så kan du undervejs i dit videre arbejde med artiklen gå tilbage og se, hvad det var for et spørgsmål, du stillede dig selv – og om du har besvaret det.
• De fleste journalister arbejder med en overskrift og en indledning inde i hovedet, allerede inden de går i gang med at skrive. Det giver en ramme for, hvad det er, artiklen skal handle om.

Motto for en vinkel:
“Hvis du ikke kan skrive din vinkel på bagsiden af et visitkort, er den ikke skarp nok.”eller den lidt mindre pæne:
“En vinkel skal være så skarp, at den passer ind i røvhullet på en gråspurv”

En vinkel er 

• din hovedpåstand i din artikel.
• den røde tråd i din artikel.
den lillebitte bid af virkeligheden, som du vælger at fortælle. For du kan jo ikke fortælle alt.

Brug mindmap

REGLER FOR MINDMAP

Mindmap er et godt redskab til at finde nye vinkler på et kendt emne eller til at organisere sin research.

Regler:

• Tegn en cirkel i midten. Skriv emnet i cirklen.
• Tegn grene ud fra cirklen, og skriv vinklerne på. Hver vinkel sin gren.
• Tegn kviste på grenene med underemner til hver enkelt vin­kel.
• De sidste kviste kan være navne, telefonnumre og træffetider på vigtige kilder.
• Vælg evt. en vinkel ud, og lav et nyt og mere detaljeret mindmap på den.

Brug brainstorm

Brainstorm er et godt redskab til at få nye ideer, fx til et tema eller til op­følgning på en nyhed.

Regler: 

• Vælg en pennefører. Man kan ikke holde orden og være kreativ samtidig.
• Sørg for, at der er faste rammer for brainstormen, både hvad angår emne og tid.
• Alle byder ind, evt. i runder, med ideer og associationer i forbindelse med det givne emne.
• Penneføreren skriver ALLE ideer ned.
• Det er forbudt at kommentere ideerne undervejs. Hvis det sker, skal penneføreren straks gribe ind.
• Fortsæt brainstormen i det fastsatte tidsrum. De bedste ideer kommer ofte, når man tror man ikke kan få flere ideer.
• Vurdér ideerne enkeltvis. Vælg de bedste ud, og udvikl videre på dem, til der kommer en original ide.
Husk: Brainstorm er et fælles foretagende. Lorte-ideen kan være den, der giver inspiration til den geniale ide.

Lav et spørgeskema

Hvordan laver man et spørgeskema?

Sund skepsis og selvkritik – kan det nu passe?

Hvis du vil lave et spørgeskema, ser er her en række gode anbefalinger.
Brug også denne tjekliste for at kontrollere dit spørgeskema: Tjekliste for gode spørgeskemaer

Sidens indhold
Overordnet om spørgeskema-undersøgelser
Seks trin til den gode undersøgelse:
- Problemformulering
- Svargruppe
- Spørgsmål
- Test dit skema
- Hvor og hvordan
- Bearbejdning

Det er vigtigt at skelne mellem videnskabelige undersøgelser, hvor forskeren har brugt oceaner af ressourcer på at sikre, at undersøgelsen er valid.
Med mindre der er tale om en stort tilrettelagt undersøgelse med professionelle forskere i spidsen, kan vi ikke kalde vores undersøgelser for videnskabelige.
Men vi kan bruge undersøgelser til at

• inspirere
• vise tendenser
• tydeliggøre en problemstilling
• underbygge en påstand i en eller anden grad

Derfor er dit ordvalg, når du skriver om din undersøgelse meget vigtigt. Hvad har du indsamlet af data? Er det:

• Voxpop (fx 5 mennesker)
• Større voxpop (fx 15-20 mennesker)
• Mindre rundspørge pStor rundspørge
• Stikprøveundersøgelse
• Lille undersøgelse
• Stor undersøgelse

Og hvad kan du skrive om det: Den

• antyder,
• viser en tendens til,
• underbygger andre udsagn om,
• viser klart, at…

Hvad du kan skrive, afhænger af din dokumentation. Lad altid din undersøgelse stå så gennemskuelig som muligt, så læserne selv kan tage stilling og forsøg hverken at over- eller undersælge din resultater.

Seks trin til den gode undersøgelse

1. Hvad vil du spørge om? Definer dit problem.
2. Hvem vil du spørge? Find din svargruppe.
3. Hvad vil du spørge om? Stil de rigtige spørgsmål. Hvad kan ødelægge det? Pas især på hukommelse og kontekst.
4. Er det godt nok? Test dit skema. Fokusgruppe.
5. Hvordan skal interviewet foregå? Hvor?
6. Hvordan skal du behandle det bagefter?

1. Problemformulering. Hvad vil du undersøge?

• Hvad er problemet, som du vil undersøge?
• Afgræns og definer. Hellere dyb end bred.
• Find allerede eksisterende forskning på området.
• Vær konkret, ikke abstrakt.
• Vær specifik, ikke generel.

2. Svargruppe. Hvem vil du spørge?

• Hvorfor vælger du at spørge netop disse mennesker om det?
• Er de de rigtige mennesker at spørge? Er de de mest relevante, de mest kompetente, de mest troværdige
• Kildekritik!

3. Spørgsmålene. Hvad skal du spørge om?

Der findes tre typer faktuelle spørgsmål:

• Faktuelle-episodiske
• Faktuelle-generelle
• Kundskabsspørgsmål

Eksempler

Faktuelt-episodiske 

• Hvornår så du sidst dine barn/et eller flere af dine børn?
• Hvilke tv-kanaler så du i går?
• Stemte du ved det sidste folketingsvalg?
• Hvor mange gange har du været til tandlæge sidste år?
• Hvornår har du sidst fået målt Deres blodtryk?
• Har en læge fortalt dig, at du har slidgigt?

Faktuelt-generelle 

• Har du fuldført en erhvervsuddannelse?
• Hvem bor i lejligheden/huset foruden dig?
• Hvor lang er din normale ugentlige arbejdstid?
• Har du nogen bibeskæftigelse?
• Hvor ofte er du normalt sammen med venner?
• Bruger du regelmæssigt eller til stadighed medicin?

Kundskabsspørgsmål 

• Hvor mange indbyggere er der i den by, hvor du bor?
• Ved du, om der findes en handicapombudsmand i Danmark?
• Hvilken myndighed driver sygehusene i Danmark?
• Cirka hvor mange mennesker tror du blev dræbt ved færdselsulykker i Danmark sidste år?

Der findes to typer holdningsspørgsmål

• Specifikke
• Generelle

Eksempler

Generelle holdningsspørgsmål 

• Hvor vigtigt mener du, at følgende forhold er, hvis man skal opnå en høj social position i Danmark?
• Er handicappedes forhold efter din mening alt i alt så gode her i landet, som det er muligt?
• Hvad mener du om det nuværende skattetryk?
• Hvis der skal bruges flere penge på sygehusene, hvorfra skal disse penge så først og fremmest skaffes?

Specifikke holdningsspørgsmål 

• Hvordan vurderer du i almindelighed dine muligheder for at påvirke sundhedsvæsenets behandling af dig selv eller dine nære pårørende?
• Forestil Dem, at du skal på en fem timers togrejse. Hvad er så det nærmeste sted i forhold til dig, de voksne passagerer, jeg nu nævner, kunne sidde, hvis du skulle føle dig  tilpas under rejsen?:  A. En blind? B. En døv? C. En kørestolsbruger? D. En evnesvag? [etc.]
• Levede projektet op til dine forventninger?

Andre aspekter af spørgsmålene

Tid

• Fortid – hvornår flyttede du hjemmefra?
• Nutid – hvor bor du nu?
• Fremtid – hvor regner du med at bo efter din studietid?

Temaer 

• Spørgeblokke
• Opbygning af en spørgerække

Husk baggrundsspørgsmålene

• Alder
• Køn
• Statsborgerskab
• Husstand
• Uddannelse (skole og erhvervsuddannelse)
• Job
• Samt ALLE DE SPØRGSMÅL, SOM KVALIFICERER PERSONEN I DEN KONKRETE SAMMENHÆNG

Husk relevante svar og svarintervaller

• Relevante svarkategorier – brug fokusgruppen
• Sørg for at intervallerne er brugbare i forhold til dine konklusioner: små eller store/mange eller få

Hjælp svarpersonen med at huske, så svarene bliver ‘korrekte’

• ved at spørge konkret
• afgrænse temaer
• hjælp med hukommelsen
• test dit skema

Test dit skema

Test dine spørgsmål på nogle andre end dig selv:

• En fokusgruppe – et lille udsnit af dem, du vil spørge.
• Eksperter.
• Andre?

Hvor og hvordan skal interviewet foregå

• Ansigt til ansigt
• Telefon
• Post/mail

Fordele og ulemper ved de to metoder står på skemaet, som du kan downloade her: Tjekliste for gode spørgeskemaer

Efterbehandlingen

• Sund skepsis og selvkritik – kan det nu passe?
• At turde tro på egne resultater – det passer!
• Men fremlæg altid baggrunden – kære læser, kontroller selv, at det passer!
• Lav grundig research

At undre sig

Når man er et nysgerrigt menneske, der gerne vil lære mere om den verden, vi lever i, og de mennesker og andre væsener, der befolker den, så undrer man sig også.

Brug grundig research

Her er en historie om det.

Jeg undrede mig en dag over, at cykelstien hen til universitetet blev fejet af en mand i en lille Bobcat. I stedet for at cykle forbi stoppede jeg op og sagde hej til manden.
“Hvor dejligt at du fejer cykelstien,” sagde jeg.
“Ja, men det er ikke for din skyld,” sagde han og grinede, som om han bar en stor hemmelighed.
“Nå, hvem er det så for?”
“Det er, fordi statsministeren kommer forbi lidt senere, og han skal måske gå en tur rundt her. Derfor skal alle bladene fjernes.”

Som lokaljournalist giver det mig anledning til undersøge, om vi har skrevet den nyhed, om det måske bør dækkes, og jeg spørger mig selv: “Hvad skal statsministeren på min cykelsti i dag?”

Der er konstant ting at undre sig over, og man skal altid lytte, når mennesker deler deres erfaringer, fordi måske kan det blive til en nyhedshistorie, der er væsentlig for andre end det ene menneske.

Som journalist kværner idegeneratoren og undre-musklen hele tiden:

Hvorfor koster benzinen tit næsten det samme på to tankstationer ved siden af hinanden?
Hvorfor er kassebåndet så langt i Aldi foran kassen, men kort bagved kassen?
Hvorfor kalder Odense sig cyklisternes by?
Hvorfor skal statsledere have jakkesæt på?
Hvorfor koster det penge at få ordnet en tand, men ikke en kæbe?
Hvorfor er der kun en slags kantine på universitetet?
Hvorfor griner nogle kvinder meget, hvis de er nervøse?
Hvorfor er der ingen kvindelige professorer på statskundskab i Odense, men masser i Aalborg?
Hvis hun har oplevet at blive snydt på den måde, hvor mange andre bliver så snydt på den måde?
Hvis han er blevet fejlopereret, hvor mange gange sker det så på landsplan?
Hvis jeg skal vente to timer i Borgerservice idag, gælder det så hver dag? Hvorfor hedder det egentlig Borgerservice?
Hvis mit internet/telefon/kabel-tv/elnet er nede, gælder det så resten af byen?
Hvorfor er der så mange mikrobryggerier, men ikke så mange mikromejerier?

Som nyhedsjournalist kan det nærmest blive en besættelse. Nyhederne står i kø, når man først får øjnene op for det.

Man træner kun sin undremuskel ved at bruge den dagligt. Ellers bliver den slap og forhindrer ideer i at opstå.

Afprøv din ide

Her er en række spørgsmål, som du kan stille til din ide.

• Vil læserne være interesserede i denne historie? Hvorfor?
• Hvilke nyhedskriterier kan du påpege? Er historien værd at forfølge?
• Hvad ved du allerede? Er der noget, som du tager for givet? Hvad kan du dokumentere?
• Hvordan vælger du dine kilder?
• Hvilke informationer forventer du at få fra kilderne?
• Hvad er fakta?
• Er der nogle ubesvarede spørgsmål?
• Er historien god nok?
• Hvis ja: Hvad gør du nu?
• Hvis nej: Hvilke andre historier/vinkler kan man udvikle ud af denne historie? Eller tilbage til start – ny ide?

iderummet

For at komme i en sindstilstand, hvor du kan generere ideer, er de fleste af os nødt til at finde fred og ro til at tænke.
Det handler om at skabe tid og rum til at få en ide.

Hør, hvad komikeren John Cleese på YouTube gør, når han skal være kreativ.

John Cleeses råd er enkle:

• lær noget nyt hver dag
• sov på det – det kan være nyttigt, hvis du går i stå
• lad dig ikke forstyrre – forstyrrelser gør det svært at komme tilbage i rette modus
• ingen ved, hvor ideer kommer fra
• skab dig en ramme i både tid og fysisk sted – en oase
• at have meget travlt og være kreativ kan være en udfordring

Det er den kombination af travlhed og krav om ide-rigdom, som journalister står overfor hver eneste dag.

Hvad kan du gøre?

1. Sæt dig ind i rollen som modtager – hvad vil din læser/lytter/seer gerne have? Træd ud af rollen som studerende. Nu er du fx mand, 43 år, læser primært Ekstra Bladets sportssider.
2. Hvor bor du? Hvad er dit arbejde? Hvad laver du i din fritid? Hvem er dine venner?
3. Hvad vil du gerne vide noget om?
4. Hvad er vigtigt for dig at vide?

Ide

Hvor får man ideer?

HVOR FÅR JOURNALISTEN SINE IDEER FRA?

Det kan virke angstprovokerende, når man skal ud og få ideer til nyheder. For journalister bliver det efterhånden en vane at skabe sig en rutine, hvor man kan få sine ideer.
Frem for alt gælder det om at have øjne og ører åbne og at snakke med mennesker, man møder.

Journalister får generelt deres ideer fra:

• Dagblade, ugeaviser, magasiner, tidsskrifter, fagblade, foreningsblade osv. Læs alt hvad du kommer i nærheden af – og både artikler, noter og annoncer. Klip ideer ud, og gem dem i et idearkiv. Begynd allerede nu. Det vil lette dig senere.

• Hjemmesider. Danske og udenlandske. Her gemmer sig et hav af ideer.

• Pressemeddelelser. Ofte ligger historien ikke i det pressemeddelelsen handler om, men måske giver den ideer til helt andre historier.

• Plakater, opslag osv. Kig på plakater og opslag overalt hvor du færdes, på uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser, i beboerhuse, på biblioteker, i supermarkeder osv.

• Familie, venner og bekendte. Hold ørerne åbne når du snakker med faster Oda, naboen, børnehavepædagogen og pigen i døgnkiosken. Såkaldt almindelige mennesker har masser af historier – enten til direkte brug eller til idearkivet.

• (Mere eller mindre) tilfældige møder. Åbn munden og snak med folk du møder i bussen, i toget, i kassekøen, på bænken i parken, på værtshuset osv.

• Ture. Shoppingture, søndagsture, cykelture, togture. Hold øjne og ører åbne. Undr dig.

• Rejser. Her får man tit nye indtryk der sætter hverdagen i relief og dermed fostrer nye ideer.

• Henvendelser fra læserne. Læserne ringer jævnligt ind med historier. Nogle kan bruges, andre ikke. Men de fleste er værd at tjekke.

• Samtaler med kilder. Spørg ’hvad sker der ellers?’ eller ’hvordan gik det egentlig med den og den sag?’ når du alligevel snakker med en kilde.

Argumentation

Sådan skriver du din argumentanalyse

Når du laver argumentanalyse af en artikel, begynder du med at finde artiklens hovedpåstand. Hovedpåstanden er lig med vinklen.

Få evt. en anden til at læse artiklen igennem – uden først at fortælle, hvad den handler om, og bed så vedkommende kort redegøre for, hvad vinklen er. Hvis det er svært for din læser at udtrykke det, eller hvis han/hun nævner en anden vinkel, end du har valgt, er der noget galt med vinklingen, og du må revidere din rubrik, underrubrik og indledning/kerneafsnit.

Du kan også lave testen på dig selv. Læg opgaven fra dig, og formulér din vinkel kort og præcist. Tjek dernæst, at det rent faktisk er den vinkel, du præsenterer i rubrik, underrubrik og indledning/kerneafsnit.

Herefter finder du dokumentationen for vinklen (belægget for hovedpåstanden). I undersøgende journalistik er der som regel flere belæg, der tilsammen dokumenterer hovedpåstanden. Det kan være undersøgelser, rundspørger, mundtlige kilder, egne iagttagelser o.a.

Når du har fundet belæggene, går du ind i hvert enkelt belæg og overvejer, om det er solidt. Det gør du ved at konstruere hjemlen og forholde dig til den. Her er det overordnede spørgsmål som regel: Er kilderne troværdige? Er den undersøgelse, du har brugt, uddybet nok (evt. i en sidehistorie, en faktaboks eller en grafik)? Har du spurgt tilstrækkelig mange til, at du kan konkludere noget ud fra deres udsagn? Er de mundtlige kilder præsenteret grundigt nok til, at de fremstår troværdige? Beskriver dine iagttagelser det problem, vinklen omhandler?

Undersøg også, om dokumentationen for din hovedpåstand står i begyndelsen af artiklen, så læserne ikke oplever, at kilderne forholder sig til et spørgsmål, som endnu ikke er dokumenteret.

Endelig tjekker du, om der er nogen undtagelser fra hovedpåstanden, der betyder, at du skal lægge et forbehold ind i vinklen (styrkemarkør).

Det vil være klogt også at lave argumentanalyse på vigtige underpåstande og på hovedkildernes argumentation, men det er frivilligt, om du vil medtage disse analyser i rapporten.

…..

Husk, at argumentanalysen ikke træder i stedet for analyser af kilders troværdighed, fairness osv., men er et supplement, der hjælper dig med at få dit budskab præcist og dokumenteret ud til læserne. Det hjælper jo ikke, at du har dokumentationen i orden, hvis læserne ikke bliver delagtiggjort i den.

Dokumentation

Hvordan dokumenterer du din historie?

”In journalism there has always been a tension between getting it first and getting it right.” Ellen Goodman, columnist, 1993
”News is a first rough draft of history that can never be completed in a world we can never really understand.” Philip L. Graham,Washington Post

Men vi skal selvfølgelig gøre vores bedste for at få den opnåelige og mest fair version af virkeligheden, som vi kan.

Hver gang du fremfører en påstand, skal du dokumentere den. ’Påstand’ skal ses i den bredeste forstand.

Det er en god ide at gennemføre en line-by-line gennemgang af dit manus for at finde ud af, om du har styr på dine fakta.
Hver eneste gang du påstår noget, skal du kunne dokumentere det.

Er der belæg for vinklen/påstanden?

• Er der undtagelser?
• Skal der sættes forbehold/styrkemarkører ind?
• Står belægget i umiddelbar forlængelse af vinklen/påstanden?
• Bruges citaterne til at underbygge vinklen?
• Er kilderne grundigt præsenteret, så de fremstår som troværdige?
• Får kilderne lejlighed til at begrunde deres synspunkter i citater/referater?

Interview

Der findes tre slags kilder:

• Ekspertinterview
• Partsinterview
• Erfaringsinterview

Ved at klikke på interviewtypen finder du flere informationer om de tre typer interviews.

Ekspertinterviewet: Her søger intervieweren oplysning fra eksperter – personer, som i en aktuel sammenhæng besidder en stor viden om et afgrænset emne.
Ekspertinterviewet appellerer til opbygning af viden/væsentlighed/forståelse af nyhed. Denne form for nyheder er nogle gange henvist til særlige sektioner i mediet.
Eksperter bruges ofte i researchfasen uden at de bliver citeret direkte. Måske som hjælp til at forstå eller tolke kompliceret materiale.

Partsinterviewet: Her søger intervieweren årsager til og begrundelser for en persons holdninger, meninger og beslutninger.
Partsinterviewet appellerer til konflikt og stillingtagen.
Partsinterviewet er ofte en del af en længere sag/løbende konflik mellem politiske, juridiske, ideologiske eller økonomiske grupperinger som arbejdsgiver/lønmodtagere, kriminelle/lovlydige, mænd/kvinder.
Reglen er, at hører man den ene part skal man også høre den anden part. I klassiske medier gerne i samme artikel/indslag, mens man på web godt kan opdele, så parterne optræder i forskellige artikler.

Erfaringsinterviewet: Her ønsker intervieweren, at en person fortæller om egne oplevelser, erfaringer og følelser.
Erfaringsinterviewet appellerer til identifikation. Og nogle gange til fascination – oplevelse.
Erfaringsinterviewet fungerer nogle gange som ren underholdning, andre gange som væsentlige debatskabende cases.

Hvordan starter du dit interview?

Helt grundlæggende kan du starte med at stille åbne spørgsmål:

De faktuelle spørgsmål er:

• Hvem
• Hvor
• Hvornår

De overordnede spørgsmål er:

• Hvad (kan også nogle gange være faktuel)
• Hvordan
• Hvorfor

Dødssynderne

De syv dødssynder

1. Vi stiller ikke noget spørgsmål
2. Vi stiller to spørgsmål på en gang
3. Det overbebyrdede spørgsmål
4. Spørgsmål med indlagte kommentarer
5. Aftrækkerord
6. Overdrivelse
7. Lukkede spørgsmål

Påvirkninger

Det er en god ide at overveje, hvordan balancen er i dit interview på tre områder:

En ubalance i de følgende tre dimensioner kan resultere i et dårligere interview.

• Magtdimensionen: magt ↔ afmagt
• Sympatidimensionen: sympati ↔ antipati
• Videndimensionen: viden ↔ uvidenhed

Hvis du er bevidst om dimensionerne, kan du måske korrigere, så balancen bliver knap så skæv, og så du får stillet de rigtige spørgsmål.

Hvem bestemmer her?

Føler du magt overfor kilden eller afmagt?
Gør det, at du ikke stiller visse spørsmål, eller at du tyranniserer kilden?
Hvad gør det ved de svar, du får?

Magtpersoner optræder ofte i partsinterview.
Afmagtspersoner optræder ofte i ofte erfaringsinterview.

Pas på: Du kan godt have magten, selv om du ikke tror det.

Hvem kan lide hvem her?

Føler du sympati for kilden eller det modsatte?

Sympati og antipati kan optræde i alle typer interviews.

Pas på: Det påvirker din dømmekraft og evne til at stille spørgsmål, hvis du holder med eller er imod kilden.

Hvem ved hvad her?

Hvis du ved en masse om emnet eller det modsatte: Hvis du ved ingenting, og kilden ved det hele.
Det betyder meget for interviewet, for nogle kilder/sager kræver, at du er inde i tingene, andre historier kræver, at du stiller de mest banalse spørgsmål for at du lykkes.

Optræder især i ekspert- og partsinterview.

Pas på:

Hvornår vil du udstille din egen uvidenhed?

Hvornår bør du udstille din kildes uvidenhed?

Interview partskilder

Et godt interview er resultat af god forberedelse og gode spørgsmål.

Forberedelsens fem faser:

1. Research
2. Målsætning
3. Strategi
4. Aftale
5. Briefing

1. Research er VIDEN

• faktaresearch
• personresearch
• hvad jeg skal vide for at kunne lave en realistisk og meningsfuld målsætning?

2. Målsætning

• Hvad skal interviewpersonen som minimum sige, for at min målsætning er opfyldt?

3. Strategi

• Hvad gør jeg for at nå målsætningen i retning af spørgeteknik og kontrakt med interviewpersonen?

4. Aftale

• Aftale med interviewpersonen om tid, sted, emne og afgrænsning.

5. Briefing

• Gensidig bindende kontrakt om indhold, forløb, formuleringer og præmisser.

Spørgeteknikken:

Et interview er en planlagt og styret formidling af et menneskes holdninger, argumenter, viden, oplevelser og erfaringer.

Dårlige og                                 gode spørgsmålupræcise og lange                    præcise og korte
indeholder ’støj’                       renset for ’støj’ (fortolkningsmuligheder)
ofte lukkede                               ofte åbne
appellerende                             udfordrende
anklagende                                undersøgende
aggressive                                  venlige
skaber uklarhed                       skaber klarhed
fjerner styring                          sikrer styring
spilder tid                                     sparer tid

Overvejelser inden interviewet

• Hvad ville jeg selv svare?
• Hvad vil ip helst ikke tale om?
• Hvad vil ip helst tale om?
• Hvordan vil ip typisk svare/reagere?
• Hvilke grunde har ip til at medvirke?
• Hvilke budskaber vil ip aflevere?
• Hvilken overbevisning har ip?

Sæt dig et mål for interviewet

Mål: Interviewpersonen skal fortælle/forklare at…

Interviewmålet skal være: enkelt, afgrænset, operationelt.

Almindelige fejl:

• Pas på attitude.
• Åbne og lukkede spørgsmål, lave en kvotient, men der skal være en overvægt af åbne spørgsmål.
• Interview-personen skal tale mest.

Interview erfaringskilder

Et erfaringsinterview kræver nogle andre teknikker end fx parts- eller ekspertinterviewet.
Du skal få din kilde til at fortælle sin historie.

Det vigtigste for et godt erfaringsinterview er

• Nærvær – at du lytter og er til stede i rummet
• Tid og ramme – at du og ip har tid til at snakke sammen, og at stedet er det rigtige
• Spørgsmål – progression og essens – hold fast i, hvad det handler, for ofte vil erfaringskilder gerne øse ud af alle deres erfaringer – og det er mange…

Nærvær

Der er tre måder at være nærværende på:

• solidaritet (normativt) – du holder med interviewpersonen
• familiaritet (kognitivt) – du fortæller, at du selv har prøvet noget lignende
• affekt (emotionelt) – du lever dig ind i interviewpersonens erfaringer

Kilde: Svennevig, Jan: Getting Acquainted in Conversation. John Benjamins Publishing Company, 1999.

Pas på med alle tre former for nærvær i interviewet og brug dem med omtanke:

• Solidaritet forhindrer dig i at være kritisk – du kommer til at holde for meget med kilden.
• Familiaritet kan bevirke, at kilden skal forholde sig til din historie og kommer for tæt på dig – du kan miste din rolle som professionel interviewer og fylde for meget.
• Affekt kan være støjende for kilden og forhindre dig i at forholde dig kritisk.

Kilde: Jan Svennevig: Getting Acquainted in Conversation. John Benjamins Publishing Company, 1999.

Faldgruben

Den største faldgrube ved erfaringsinterviews er netop, at du ikke forholder dig kritisk, fordi du kommer til at holde med din kilde.
Se mere om det under interviewets dimensioner.
Husk, at uden kritiske spørgsmål bliver kilden kedelig, endimensional og utroværdig.

• Hvorfor gør du ikke selv noget ved det?
• Hvorfor går du bare ikke på arbejde?

Teknikker

Der findes flere måder at gøre det på, og du skal vælge den, der passer til dig og kilden:

• papegøje-teknik
• aktiv lytning
• appreciative inquiry
• ”hypnotisk” spørgeteknik

Interview ekspertkilder

Eksperter:

• Bryder sig sjældent om stramme vinkler. De vil helst have det hele med.
• Har tendens til at tale abstrakt.
• Bruger fagudtryk fra deres egen verden.

Hvad kan vi gøre ved det?

• Lav en klar kontrakt, som begge parter er enige om.
• Giv eksperten mulighed for at læse artiklen igennem og arbejde med på den.
• Forklar eksperten, at det er din opgave at formidle hans/hendes budskab, så det er til at forstå.
• Gør eksperten til allieret i et fælles projekt.
• Spørg til du selv forstår – vær ikke bange for at virke dum.
• Lad være med at antyde, at kilden er dårlig til at formulere sig.
• Opsummer med jævne mellemrum for at tjekke, at du har forstået det rigtigt.
• Vær opmærksom på, at jeres samtale ikke bliver indforstået.
• Bed eksperten konkretisere og komme med eksempler.
• Bed eksperten oversætte fagudtryk til hverdagssprog.

Ideer til spørgsmål:

• Kan du prøve at forklare det, så mine læsere forstår det?
• Kan du give et eksempel?
• Findes der et andet ord for det?
• Kan man sammenligne det med noget fra hverdagslivet?