Strukturer din research

Der er fire overordnede spor i din research

• Papirsporet: Dokumenter 
• Menneskesporet: Interviews 
• Det elektroniske spor: Brug af computere og internet til research 
• Feltarbejde/observation: Inspektioner på fysiske steder 

Nedenfor finde du tre forslag til, hvordan du kan strukturere din research:

Metode 1: Hv-spørgsmål

Hv-spørgsmålene som tjekspørgsmål egner sig til enkle historier:

• Hvad: Hvad er historien? Dette er vinklen.
• Hvem, hvor, hvornår: Hvem er aktørerne? Hvor og hvornår skete det?
• Hvordan: Hvordan skete det? Hvordan hænger det sammen?
• Hvorfor: Hvad er årsagen?
• Hvad så: Hvad er konsekvenserne?
• Hvad nu: Hvad er næste skridt?

Metode 2: Hvem-spørgsmål

Hvis historien ikke er alt for kompliceret, kan du også bruge nedenstående spørgsmål som en researchguide:

• Hvem ved noget?
  • Begynd med at skaffe viden om emnet inden du går til holdninger (hvad før hvorfor).
• Hvem mener noget?
  • Tal med alle de parter der kan tænkes at have en kvalificeret mening om emnet, dels for selv at få en forståelse for emnet, dels for at kunne perspektivere det for læserne.
• Hvem beslutter noget?
  • Dette er konfrontationen med beslutningstagerne. Hvem vil gøre hvad ved dette problem?
• Hvem går det ud over?
  • Hvad er konsekvensen for hvem?

Spørgsmålene kan også bruges til at tjekke om du er ”kommet hele vejen rundt” i din research.

Metode 3: Spørgsmål til historien

Hvis du skal lave et nyhedstema eller en mere kompliceret historie, kan du strukturere din research ved at stille følgende tre spørgsmål til historien:

• Hvad er de første spørgsmål, en læser vil stille?
  • Brainstorm med dig selv eller – helst – med dine kolleger. Det er en god ide at skrive spørgsmålene ind i en mind-map. Skriv din arbejdsvinkel i cirklen i midten og de vigtigste spørgsmål på grenene.
• Hvem kan besvare disse spørgsmål?
  • Sæt kilder – mundtlige, skriftlige o.a. – på spørgsmålene.
• Hvordan kan disse spørgsmål besvares?

Skal alle spørgsmålene besvares i brødteksten? Eller vil nogle bedre kunne besvares gennem fx et foto, en billedtekst, en faktaboks, en grafik eller en sidehistorie?

Kan det dokumenteres?

Kan det dokumenteres?

Forresearchen går ud på at tjekke om ideen, påstanden eller hypotesen kan dokumenteres. Det kan fx ske ved hjælp af:

• En bred søgning i tilgængelige skriftlige kilder.
• Uformelle samtaler med kilder, der har baggrundsviden (research-interview).
• Besøg på stedet eller i miljøet og snak med primærkilder.
• En ustruktureret blanding af brainstorm og samtaler på redaktionen (hvad ved vi selv?)

Du er først parat til at gå videre til hovedresearchen når du er sikker på at du kan skaffe dokumentation for historien. Historien kan godt være der selvom du ikke kan dokumentere den, men du kan ikke skrive den før den er dokumenteret.

Start din research

Begyndelsen på researchen afhænger af, hvilken type ide du har.

• Ideen er dokumenteret, fx i form af en begivenhed, en rapport, en undersøgelse eller en bekræftet viden: Forresearchen kan springes over. Du går direkte over til at lave din researchplan.
• Ideen kan formuleres som et problem. (Jeg vil undersøge om/hvorfor …). Næste skridt er gennem forresearchen at skaffe den nødvendige dokumentation.
• Ideen kan formuleres som en hypotese. (Jeg tror at …). Næste skridt er gennem forresearchen at få be- eller afkræftet hypotesen.

Researchens grundtrin

HER ER FASERNE I RESEARCHEN

1. Første ledetråd, tip eller fornemmelse.

2. Snif – se om du kan få færten af en historie ved at gøre lidt research.

3. Dan en foreløbig hypotese. „Jeg vil fortælle, at …“

4. Følg sporene: skriftlige kilder i form af papir, elektroniske kilder, mundtlige kilder i form af mennesker eller observation.

5. Organiser dine informationer.

6. Fyld hullerne op: Mere data eller flere interviews.

7. De afgørende kritiske interviews.

8. Skriv din artikel.

9. Fakta- og etiktjek.

10. Tjek om du er inden for lovens grænser.