søndag den 3. juni 2018

Kontroller din artikel

Det lille tjek
  • Find potentielle fejl
  • Konsulter journalist eller andre ansvarlige (foto, grafik, redaktør)
  • Tjek selv skriftlige og elektroniske ressourcer (web/intranet)
  • Konsulter kolleger
  • Kontroller svar og kilder
Det lidt større tjek
  • Konsulter bibliotekarer, researchere eller andre interne eksperter
  • Databasesøgninger (gratis eller mod betaling): Infomedia, LexisNexis etc.
  • Dybere net-søgning
Det store tjek
Grundig evaluering og validering af mundtlige og skriftlige kilder.
  • Find flere nye specialiserede kilder og eksperter.
  • Interview validerende/ikke validerende kilder.
  • Mere end en kilde på alle væsentlige punkter.
  • Brug af offentlige registre/databaser.
  • Due diligence på alle tal og grafer.
  • Hjælp fra mest uvildige eksperter til kontrol af påstande og tal.
  • Kontrol af fakta i det hele taget.

Genrerne

  • Nyhed:
    Kort artikel der præsenterer en ny bid af virkeligheden for læserne. Med ny menes, enten 1) at det lige er sket, 2) at det viser en ny vinkel på en allerede kendt sag, eller 3) at det er nyt for størstedelen af læserne.
  • Case:
    Artikel, der viser essensen af historien ved hjælp af et eksempel, oftest et menneske. Casen skal give den menneskelige vinkel på historien og gøre abstrakte begreber forståelige for læserne.
  • Reportage:
    Artikel, der ved hjælp af beskrivelser, interview og baggrund formidler enten 1) en begivenhed eller 2) et miljø til læserne. I reportagen er journalisten læsernes øjne og ører på stedet.
  • Interview: 
    Artikel, hvor interview ikke blot er en del af researchen og formidlingen, men selve substansen i artiklen. En bred genre med mange forskellige udtryk, for eksempel portræt-interview, case-interview og ekspert-interview.
  • Baggrund: 
    Længere artikel, der fordyber sig i et mere kompleks emne. Baggrunden er en mutant-genre, for i formidlingen kan indgå andre genrer som fx feature-elementer, cases, reportage og interviews.
  • Feature:
    Show, don’t tell. I featuren viser journalisten, hvad der sker – han fortæller ikke om det. Artiklen skal at give læseren den samme oplevelse, som journalisten selv eller hans hovedperson har haft. Featuren består ofte af nogle udvalgte scener blandet med faktaoplysninger i en bestemt rækkefølge

Skriveblokering

Der findes to slags skriveblokering,
  1. Man ved godt, hvad man vil skrive, men ikke hvordan.
  2. Man ved godt, hvordan man vil skrive, men ikke hvad.

Formatangst
. Den første er en blokering på grund af formatet.
Vigtigste råd: Slip formatet løs. Gør ikke formkravet til en forhindringsbane.
  • Sluk for din indre bøddel.
  • Glem alt om formater og formelle krav.
  • Skriv og skriv det om bagefter.
Skrivetips:
  • Skriv det uden at kunne se det ved at slukke for din skærm.
  • Hold en pause, gå en tur og tænk det hele igennem.
  • Få en kollega til at tænke formatet igennem med dig.
Information overload eller underload. Den anden en blokering på grund af for meget eller for lidt viden.
Vigtigste råd: Slip din viden løs. Få klarhed over, hvad du faktisk ved.
  • Diskuter med en kollega, hvad din vinkel er.
  • Skaf dig overblik over dit matteriale: Sæt fx gule lapper op på væggen eller på dit skrivebord med dine vigtigste pointer.
  • Kill your darlings. Er der noget, som du vil have med, og som du ikke har? Kan du virkelig ikke undvære det? Eller er der noget, som du vil have med, men som ikke passer ind. Smid det ud.
  • Er der noget du gerne vil have frem, som der ikke findes det nødvendige dokumentation for?
  • Kan du vinkle anderledes eller skal du researche mere?
Skrivetips, hvis du synes, at du ikke ved nok:
  • skriv alt, hvad du ved ned i stikordsform
  • noter manglerne i din research
  • forsøg at vinkle om, så historien kan skrives, eller indhent flere informationer
  • hvilken historie kan du skrive allerede
Skrivetips, hvis du synes, at du ved alt for meget:
  • organiser din viden
  • brug gule post-it, mindmap, excel eller andre former for systematik, så du får overblik
  • find din vinkel
  • prioriter dine informationer i bunkerne “skal med” “bør med” og “kan godt undværes” i forhold til din vinkel. Vær hård.
  • skriv din disposition med din vinkel/arbejdsrubrik som styrepind.
  • skriv din historie

Nyheden


Sådan skriver du en nyhed.
Det er meget forskelligt, hvordan journalister griber det an, når de skal skrive en artikel.
Nogle begynder med at skrive rubrik og underrubrik. Andre starter med indledningen.
For at vide, hvad du bedst kan lide, må du øve dig på at gøre det på forskellige måder.
Gode råd
  1. Brug Bæversynopsen, hvis du ikke allerede har brugt den i dit arbejde.
  2. Skriv en disposition med din vinkel som den røde tråd.
  3. Vælg dine bedste kilder og de bedste citater ud.
  4. Skriv hvad du ved: Skriv din historie igennem uden at skele til stavefejl og uden at kritisere dig selv.
  5. Arbejd særligt koncentreret med din rubrik, underrubrik, indledning og kerneafsnit.
  6. Revider og skriv igennem igen, helst med hjælp fra andre.
  7. Hvis du går i stå, læs og følg rådene om skriveblokering

Find din vinkel

Definition: En vinkel er det udsnit af virkeligheden du vælger at vise læserne/lytterne/seerne.
Tænk på emnet for din historie som en cirkel. Din vinkel er det udsnit af cirklen du vælger at beskæftige dig med. Din historie kommer altså ikke til at fortælle alt om emnet. Den kommer til at fortælle et enkelt aspekt af emnet.

Når du skal finde din vinkel:
  • Forestil dig, at du kun har 30 sekunder til at fortælle en ven det vigtigste, der er sket, eller du har fundet ud af. Du løber hen imod ham og udbryder: ”Nu skal du bare høre!” Der er stor sandsynlighed for, at det er din vinkel.
  • Vinklen skal formuleres som en sætning. Vinklen er altså ikke: ”Jeg vil fortælle om de kvindelige studerendes kjoler”. Men: ”Jeg vil fortælle, at de kvindelige studerendes kjoler slår alle rekorder i opfindsomhed”.
  • Man kan også sige, at vinklen er en påstand (”De kvindelige studerendes kjoler slår alle rekorder i opfindsomhed”), og at resten af artiklen er underbygningen af denne påstand.
  • Spørg dig selv, hvad der gør den her sag interessant for andre: Hvad er det nye eller overraskende i sagen? Brug nyhedskriterierne.
  • Lav en hypotese og brug den som arbejdstitel, så kan du undervejs i dit videre arbejde med artiklen gå tilbage og se, hvad det var for et spørgsmål, du stillede dig selv – og om du har besvaret det.
  • De fleste journalister arbejder med en overskrift og en indledning inde i hovedet, allerede inden de går i gang med at skrive. Det giver en ramme for, hvad det er, artiklen skal handle om.

Motto for en vinkel:
“Hvis du ikke kan skrive din vinkel på bagsiden af et visitkort, er den ikke skarp nok.”eller den lidt mindre pæne:
“En vinkel skal være så skarp, at den passer ind i røvhullet på en gråspurv”
En vinkel er 
  • din hovedpåstand i din artikel.
  • den røde tråd i din artikel.
  • den lillebitte bid af virkeligheden, som du vælger at fortælle. For du kan jo ikke fortælle alt.

Brug mindmap


REGLER FOR MINDMAP

Mindmap er et godt redskab til at finde nye vinkler på et kendt emne eller til at organisere sin research.
Regler:
  • Tegn en cirkel i midten. Skriv emnet i cirklen.
  • Tegn grene ud fra cirklen, og skriv vinklerne på. Hver vinkel sin gren.
  • Tegn kviste på grenene med underemner til hver enkelt vin­kel.
  • De sidste kviste kan være navne, telefonnumre og træffetider på vigtige kilder.
  • Vælg evt. en vinkel ud, og lav et nyt og mere detaljeret mindmap på den.

Brug brainstorm

Brainstorm er et godt redskab til at få nye ideer, fx til et tema eller til op­følgning på en nyhed.
Regler: 
  • Vælg en pennefører. Man kan ikke holde orden og være kreativ samtidig.
  • Sørg for, at der er faste rammer for brainstormen, både hvad angår emne og tid.
  • Alle byder ind, evt. i runder, med ideer og associationer i forbindelse med det givne emne.
  • Penneføreren skriver ALLE ideer ned.
  • Det er forbudt at kommentere ideerne undervejs. Hvis det sker, skal penneføreren straks gribe ind.
  • Fortsæt brainstormen i det fastsatte tidsrum. De bedste ideer kommer ofte, når man tror man ikke kan få flere ideer.
  • Vurdér ideerne enkeltvis. Vælg de bedste ud, og udvikl videre på dem, til der kommer en original ide.
  • Husk: Brainstorm er et fælles foretagende. Lorte-ideen kan være den, der giver inspiration til den geniale ide.